Beskrivelse

Om vort sommerhus "KLUK"

Vores sommerhus "KLUK" er til max. 6 personer. Det ligger kun 300m fra en af Danmarks dejligste badestrande, der pga. lavt vand og få sten er meget børnevenlig. Tæt på ligger campingplads med mulighed for at benytte kiosk. "KLUK" er indrettet med stort køkken/alrum, opholdsstue med brændeovn, 3 gode værelser/soverum med god skabsplads og et stort badeværelse med bruseniche.

Køkkenet moderniseret i 2010 med opvaskemaskine og micro-ovn. "KLUK" er udstyret med 26" farve TV, DVD afspiller, Radio samt Trådløst internet.

"KLUK" er beliggende på en stor grund med gynger, sandkasse, fodboldmål og andre udendørs aktiviteter.

Flere terrasser udnytter sol og læ dagen lang. En terasse er overdækket til lange sommer aftener, og en anden terasse med mulighed for at benytte markise på meget varme sommerdage.

Tætteste er Strib Brugs og Strib Fakta beliggende Strib Landevej, Strib 5500 Middelfart. 5 min kørsel
Ligeledes slagter og bager i Strib, Vestergade i Strib, 5500 Middelfart 5 min kørsel.

For lystfiskeren er der mulighed for godt kystfiskeri efter havørred, hornfisk og fladfisk i hele Båring Vig. Til glæde for bådejere har Middelfart Kommune anlagt et slæbested til fri afbenyttelse.

Mange seværdigheder og attraktioner inden for 100 km - eksempelvis: Legoland 65,2 km og 53 min kørsel og Vissenbjerg terrarie 30,2 km og 24 min kørsel.

Afstande til omkringliggende byer: Middelfart 9 km, Strib 6 km, Odense 50 km Fredericia 19 km.

Husdyr og rygning er ikke tilladt.

 

På stranden